Forårspakken 2012
For første gang i Guldvins historie leverer vi i marts en forårspakke med 6 fl. vin bestående af 2 forskellige vine nemlig 3 fl. Cycles Gladiator fra Californien og 3 fl. Schild GMS 2009 Barossa fra Australien. Begge vine er nærmere beskrevet nedenfor.
Vi håber, at det vil blive godt modtaget og forventer, at der bliver tale om en hel del efterbestillinger. Bestillinger modtages på guldvin@guldvin.dk og leveres så længe vi har vinene på lager.
Ved efterbestilling koster vinene henholdsvis 90 kr. og 120 kr. pr. fl. Ved køb af 12 fl. leveres vinen fragtfrit, mens der ved 6 fl. beregnes en fragt på 120 kr.
Dette kvartals vinpakke koster leveret 595,00 kr.
Cycles Gladiator - Cabernet Sauvignon 2007:
PRODUCENT
Cycles Gladiator er et Hahn Estates brand. Det en vin fra Central Coast og Monterey regionen, som ligger syd for San Francisco. Der er ikke meget nedbør i denne region, men det kan kunstvanding råde bod på.
Hahn Estate blev til i 1980, da den schweiziske rigmand Nicolaus Hahn købte Smith and Hook Winery. På dette vingaard laves i dag Smith and Hook, Hahn og Cycles Gladiator. Cycles Gladiator er en helt ny serie af vine, som er introduceret i starten af 2006.
Hahn har investeret millioner af dollars i nye vinmarker og super moderne udstyr, som har gjort Hahn til hvad det er i dag, nemlig en af de mest lovende vinproducenter i USA, hvilket de mange medaljer også er et bevis på.
De er blandt andet blevet kåret til ”One of the 5 California Brands to Watch”, ”Winery and Winemaker of the Year” og ”Hahn Estate was named one of the Top 30 wine companies in the U.S.”.
SMAGENOTER
Dybrød intens farve. Flot duft med toner af røde og mørke bær afsluttende med toner af lidt blomme og et strejf af vanilje. Smagen er velstruktureret og koncentreret med gode frugtrige nuancer af solbær, hindbær og blomme. Smagen afsluttes af en behagelig frugtsødme med et strejf af vanilje.
OMRÅDE
Central Coast
DRUER
85% Cabernet Sauvignon
10% Cabernet Franc
5% Petit Verdot
LAND
USA
ÅRGANG
2007
ALKOHOL
14%
VINIFIKATION
Denne Cabernet Sauvignon er efter gæring og maceration fadlagret 10-12 mdr. på 70 % ny fransk eg og 30 % ældre fransk eg.
LAGRINGSPOTENTIALE
7-8 år
SERVERINGSFORSLAG
Til kraftige kød– og gryderetter med okse-, svine- og lammekød.
Server vinen ved 16-18 grader.
Schild GMS 2009 Barossa / Australien:
50% Grenache, 35% Mataro (Mourvédre), 15% Shiraz
Dyb rubinrød med et lilla skær.
Kraftig bouquet med toner af mørke bær og med undertoner af kokos og vanilje fra de 5 måneders fad lagring.
Smagen er kraftfuld og intens med fine frugtrige nuancer. Munden fyldes med nuancer af mørke modne bær.
Eftersmagen er særdeles land, elegant og let krydret, hvor der er perfekt balance mellem frugt og syre.
Velegnet til de kraftigere kødretter såsom oksekød, lam eller vildt. Perfekt til især grillet kød.
Serveres ved en temperatur på 16-18 grader
Detaljer
Schild Estate er beliggende i Barossa Valley, som er hjertet i den australske vinindustri, og den mest berømte vinregion i Australien. Det er også den region, som producerer mest vin. Schild navnet har en lang historie og kom først gang frem i Barossa i 1950erne, da Johannes Schild grundlagde en gård med blandede vinmarker. I 1956 da Bernhard døde tog hans søn, Ed, over. Han er stadig i spidsen for Schild. Siden Ed overtog styringen er vingården blevet verdenskendt for sin høje kvalitet og fremragende vine. GMS står for Grenache, Mataro og Shiraz, som er druerne bag denne vin. Druerne kommer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på hele 70 år, hvilket gør at hver stok ikke producerer så mange druer, men til gengæld druer med en fornem koncentration og smag. Druerne høstes i marts og begyndelsen af april. Efter gæringen lagres vinen i 5 mdr. på amerikanske og franske egetræsfade. Efter fadlagringen filtreres vinen en lille smule, før den tappes og frigives. En australsk vin i bedste Rhône stil. Perfekt til den danske smag.